Returning to Wonder 7. – 9. oktober

Shubji 2026

Retreat med Swami Shubamritananda Puri den 7.- 9. oktober 2026
– ENDELIG IGEN I DANMARK 🙏

7. oktober @ 15:00 – 9. oktober @ 15:00

Som mange allerede har hørt, kan vi nu glæde os til at Ammas Swami Shubamritananda Puri kommer til M. A. Center Blushøjgård for at holde retreat sammen med os.

Hvem er Swami Shubamritananda

Swami har i mere end 20 år været en af Ammas nærmeste disciple. Han er en fantastisk formidler af Ammas budskab og nærvær. Swami rejser som Ammas udsending og afholder offentlige programmer og retreats i Europa, Asien, Afrika og Australien. Han er kendt for sine inspirerende spirituelle foredrag og er en vældig fin sanger (bhajans-meditative sange). Med sin viden og sit nærvær præsenterer han spiritualitet på en let tilgængelig måde for os, der bor i vesten. Swami taler et letforståeligt engelsk og har en dejlig humor.

Du kan opleve Swami HER og HER

Hvad kan du forvente som deltager på et retreat

På retreatet kan du deltage i meditation, spirituelle foredrag, bhajans(spirituelle meditative sange), seva(frivilligt arbejde), ”Spørgsmål & svar session”, meditativ vandring i den smukke natur og måske Amrita yoga mm.

Tidligere deltagere på retreats med Swami Shubamrita siger:
“Du kan forvente nogle dage i en berigende energi – ”fyldt med Amma,” hvor du kan lade dig inspirere og blive spirituelt løftet – med god chance for nye personlige indsigter og meget meget mere…”

“Jeg følte mig straks hjemme og smeltede ind i den smukke energi – kan helt sikkert anbefales”.

På Amma Center Blushøjgård vil du opholde dig i naturskønne omgivelser lige ved havet på en stemningsfyldt firlænget gård fra 1780.

Ankomst og afrejse

Den 7. oktober mellem kl. 15 og 17.
(Hvis du kommer før 15 kan du gå en tur- eller hjælpe med at få de sidste ting på plads til retreatet).
Afrejse: Den 9 oktober kl. 15.

Foreløbigt program

🪷
Onsdag d. 7.oktober:
– Ankomst KL. 15-17
– Mulighed for at deltage i Amrita Yoga kl. 16-17 – eller en gåtur i Blushøjgårds smukke natur.
– Fælles aftensmad
– Aftenprogram med Swamiji

🪷
Torsdag d. 8. oktober:
– Fuldt program med Swamiji.

🪷 
Fredag d. 9. oktober: (vi tager afsked med Swamiji fredag morgen).
– Archana
– Morgenmad
– Satsang – spirituel tale
– Amrita Yoga eller Walking Meditation i Blushøjgårds smukke natur
– Frokost
– Fælles afslutning kl. 14.45 på gårdspladsen

Forplejning

Der serveres lækker vegetarisk, overvejende økologisk mad. Der serveres aftensmad onsdag, 3 måltider torsdag og 2 måltider fredag.. Desuden serveres te/kaffe og snack.

Donation og betaling for deltagelse

Pga. nye skatteregler betales der ikke længere en kursuspris for deltagelse. Istedet anbefales det at du donerer direkte til Ebracing the World. Vi anbefaler en donation på 810 kr. I særlige tilfælde, hvis donationens størrelse er en forhindring for din deltagelse, foreslår vi en donation på 510 kr. Donationen gives på mopilepay nr. 74114.

Overnatning (i 2-4 sengs værelser eller på sovesofa) + forplejning: 690 kr. Betaling for overnatning og forplejning indbetales på konto 8401 1185281 ifm. tilmelding.

Det bliver måske muligt at sove på enkeltværelse. Tillæg for muligt enkeltværelse: 350 kr. Hvis du er interesseret, skriver du det i din tilmelding. Tillægget betales først, når du har modtaget besked om, at du har fået et enkeltværelse.

Deltagelse uden overnatning: 450 kr. Indbetales ligeledes på konto 8401 1185281 ifm. tilmelding

Tilmelding

Udfyld tilmelding til retreatet her: https://forms.gle/X6NTT549iXsuicHY7 . Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Ønsker du at deltage i Amrita Yoga onsdag kl.16-17 eller fredag formiddag, så skriv det i info-feltet sidst i tilmeldingsformularen. Pladserne er begrænsede og vil gå til de først tilmeldte, der ønsker at deltage.

Hvis du har spørgsmål ifbm. retreatet så kontakt Lilian Varada på whatsapp 3024 8628 eller mail: kontakt@blushojgaard.dk.

Vi glæder os til at se dig.