Blushøjgård Kursus- og Feriecenter

Spirituel sommerferie lørdag 17. juli til fredag 23. juli 2021

logo blushojgaard 512

Her har du mulighed for at holde en vidunderlig ferie i naturskønne omgivelser – lige ved havet. Blushøjgård giver feriemuligheden, hvor du kan kombinere en afslapningsferie med daglige spirituelle aktiviteter/indslag. Vi har rammerne for opladning gennem spiritualitet, smuk og storslået natur, inspiration og afslapning i en venlig og nærende atmosfære. Denne mulighed er for alle – det kræver ingen specielle forudsætninger at være med.

Dagsprogram

Lørdag: Ankomst, indkvartering og information

Fra Kl. 14
Ankomst og indkvartering i ferielejligheder.

Kl. 18
Aftensmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda (vi spiser sammen).

Kl. 19.30
Aften-te og information om ugens program, underviserne, praktisk information, naturen og området omkring Blushøjgård. Du vil også kunne høre om mulighederne for personlige sessioner og Nada Øreakupunktur. 

Søndag-torsdag

Kl. 8.30
Morgen: mindfulness eller morgenmeditation ved stranden, skrænten eller udsigtshøjen. (varierer fra dag til dag og tilpasses vejret).

Kl. 9.00
Morgenmad spises i ferielejlighederne (det står man selv for).

Formiddag
Opladning/afslapning – måske med en badetur, en god bog – eller sæt dig op på på udsigtshøjen og bare nyd ‘at være dig’. Du kan også se om der er en ledig cykel og udforske området nøjere – der er også mulighed for en hyggelig tur til charmerende Ebeltoft.

Kl. 13:00
Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda  (vi spiser sammen).

Eftermiddag
Lad dig inspirere af formiddagens forslag eller benyt muligheden for at booke følgende sessioner til opladning, egenomsorg og velvære:

  • Energiafbalancering og hjertehealing 
  • Zoneterapi
  • Terapeutisk samtale/coaching

25 minutter for 250 kr. Beløbet betales direkte til humanitært hjælpearbejde. Booking efter “først til mølle”-princippet. Sessionerne bookes på stedet.

Der er også mulighed for at modtage Nada Øreakupunktur for bl.a. afslapning og afspænding af nervesystemet. Nada behandling tilbydes i gruppe to gange i løbet af ugen til alle interesserede (30 kr. pr gang). Den første aften gives en fælles introduktion til, hvad Nada er og hvad det kan.

Kl. 16.30
Workshop med skiftende indhold i løbet af ugen, inden for følgende emner: 

  • Energimedicin – lær redskaber til at øge din energi, vitalitet og livsglæde.
  • Guidet meditation – f.eks Hjertemeditation og Walking meditation
  • ‘Fra smerteidentitet til ressourceidentitet (™)’ – lær en enkel metode til at forstå din smerteside og din ressourceside bedre. Styrk forankringen i din ressourceside. 
  • Natur-mandala – lav din egen mandala på Blushøjgårds strand.

Kl. 18.00
Aftensmad spises i Ferielejlighederne (det står man selv for).

Kl. 19.30
Mulighed for udespil i haven, aften-te med fælles hygge, bål eller at se Spirituel film (ved dårligt vejr) for dem der har lyst.

Fredag

Kl. 8.30
Mindfulness eller morgenmeditation ved stranden, skrænten eller udsigtshøjen (varierer fra dag til dag og tilpasses vejret).

Kl. 9.00
Morgenmad spises i ferielejlighederne (det står man selv for).

Formiddag
Afslapning, evt. rengøring af lejligheder for dem der gerne vil tidligt afsted.

Kl. 13:00
Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda. Vi spiser sammen og vi tager afsked med hinanden.

Kl. 14.00-16.00
Rengøring af lejligheder og afrejse – tak for denne gang.

Undervisere

Lilian Varada, Søren Bjerregård Andersen og Noa Octavia Justesen (ret til ændringer forbeholdes).

Sådan kan du bo

Blushøjgård er en charmerende gård fra sidst i 1700-tallet som er omdannet til Kursus – og feriecenter. Udover kursusfaciliteterne er der 11 ferieljligheder.

Fire af kursist-lejlighederne har havudsigt og udgang til stort græsareal der vender mod havet. Den femte lejlighed kaldes ‘Udsigten’ ligger på første sal i hovedhuset. Herfra er der udsigt mod alle fire verdenshjørner. Fra den hyggelige glas-karnap i stuen er der havkig og udsigt over gårdspladsen mod udsigtspunktet, Peter Dolmens høj, Kalesbakke og Æblelunden. 

Til hver lejlighed hører også en terrasse der vender ind mod gårdspladsen. Lejlighederne har køkken/stue, to værelser og mindre badeværelse. 

Du kan bo på:

Deleværelse: 2 personer af samme køn (enkeltsenge)
Dobbeltværelse: For par 
Enkeltværelse: Der er et begrænset antal enkeltværelser som fordeles efter først til mølle princippet. ​

Der vil bo max 4 personer i hver lejlighed.

Du kan se mere om lejlighederne her.

Giv en hånd med 😉 

Du har dagligt en opgave af ca. 1 times varighed, da det er med til at skabe fællesskab, holde prisen nede og kan hjælpe med at give en bedre jordforbindelse. Du kan f.eks. være med til at lave den varme mad, hjælpe i haven, noget rengøring – eller måske noget helt andet. Det kan være sidst på formiddagen, eller over middag. 

Transport

Hvis du kommer uden bil er der mulighed for at aftale afhentning i Ebeltoft mod et mindre beløb.

Fra Århus til Ebeltoft skal du med bus nr. 123.

Fra København er der mulighed for at tage Flixbus direkte til Ebeltoft (fra 109 kr.) eller Kombardo-bussen fra København til Århus.

Indkøb

Vi vil arrangere samkørsel i forhold til madindkøb i Ebeltoft for små penge.

Deltagelse og pris

Deltagerantal: Max 20
Pris: 5.350 kr.
Early bird: Hvis du tilmelder dig inden 1. juni 2021 får du 10 procents rabat. Pris med rabat: 4.815 kr.
Tillæg ved enkeltværelse: 1.800 kr. (begrænset antal – vi trækker lod om pladserne blandt de interesserede tre uger før ankomst).

Hvis prisen er uoverkommelig, kan du ansøge om at få nedsat prisen. Skriv til kontakt@blushojgaard.dk

Blushøjgård er et nonprofit sted, hvor overskuddet går til humanitært arbejde. De fleste funktioner varetages af frivillige.

Prisen inkluderer:

  • Overnatning på dobbeltværelse i ferielejlighed med havudsigt. 
  • Morgen-mindfulness og meditation
  • Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid                      
  • Workshops og undervisning om eftermiddagen
  • Aften-te og aftenaktiviteter

Prisen inkluderer ikke:

  • Morgenmad og aftensmad og snacks i løbet af dagen – der er gode indkøbsmuligheder i Ebeltoft.
  • Sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude. Medbring dit eget.  
  • Personlige sessioner og Nada Øreakupunktur

Tilmelding og betaling

Tilmelding:
Send en mail på: kontakt@blushojgaard.dk for at høre om der er plads. Oplys følgende:
Navn, E-mail, telefonnummer, evt. ønske om bestemt værelseskammerat eller enkeltværelse. Hvis du har nogle specielle ønsker, kan du også skrive dem i tilmeldingsmailen, så vil vi se om vi kan imødekomme dem.

Tilmelding senest 3. juli 2021.

Samkørsel:
Hvis du har plads i din bil eller søger et lift, så skriv det også gerne i mailen, så vil vi forsøge at koordinere. 

Betaling: 
Når du har fået tilsagn om, at der er flere pladser, betales på: Reg. nr.: 8401 kontonummer: 0001185281
Husk at skrive dit navn og “spirituel sommerferie” ved overførslen.

Afbestillingsbetingelser:
I tilfælde af afbud indtil 3 uger før ankomst tilbagebetales det indbetalte beløb minus afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Ved afbud senere end 3 uger før kursusstart, refunderes det indbetalte beløb ikke. Pladsen kan evt. overdrages til en anden.

Corona-forbehold

Vi efterlever naturligvis Sundhedsstyrelsens gældende regler og vil hele tiden justere efter disse. Hvis vi grundet Corona-restriktioner må aflyse, får du det fulde beløb retur.