Weekend-retræte ved havet, 28.-30. maj 2021

Blushøjgård Kursus- og feriecenter

Weekend-retræte ved havet er aflyst. Du har mulighed for at komme på retræte på Blushøjgård i sensommeren d. 10-12 september. Se mere her på hjemmesiden senere.

logo blushojgaard 512

’Træk stikket’ – tag på retræte på Blushøjgård. Fordybelse, opladning, mindfulness, naturoplevelser, kreativitet – og meditation vil være nøgleord for denne retræte. Det kræver ingen forudsætninger at deltage – kun lyst og interesse – her er højt til himlen og plads til alle 🙂

Program

Fredag 28. maj

Kl. 14-18
Indkvartering i Blushøjgårds kursist- og ferielejligheder. Hvis du kommer tidligt kan du f.eks. gå en tur i den skønne storslåede natur omkring Bluhøjgård – eller sætte dig udenfor din lejlighed og nyde den specielle energi, der findes her, så tæt ved havet.

Kl. 17-18
Tilbud om Nada til alle interesserede. Nada er øreakkupunktur med fem nåle i hvert øre. Nada afspænder blandt andet nervesystemet, virker afstressende og opbyggende. 

Kl. 18
Aftensmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda (vi spiser sammen).

Kl. 19.30-21.30
Praktisk info angående retreatet – herefter meditativ aften-vandring ved havet.

Lørdag 29. maj

Kl. 8.30
Morgen: mindfulness eller morgenmeditation (ved stranden, skrænten eller udsigtshøjen – varierer og tilpasses vejret).

Kl. 9.00
Morgenmad spises i ferielejlighederne (-det står man selv for).

Kl. 10.30
Natur vandring – walking meditation med instruktion, i stilhed, men sammen

Kl. 11.30
Frivilligt arbejde – evt. i stilhed efter behov. 

Kl. 12.30
Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda.

Kl. 13.30-14.30
Siesta -med tilbud om Nada til alle interesserede (kr 30,- beløbet betales direkte til humanitært hjælpearbejde). Nada er øreakkupunktur med fem nåle i hvert øre. Nada afspænder blandt andet nervesystemet, virker afstressende og opbyggende. 

Kl. 14.30-15.30
Guidet meditation på udsigstpunktet Peter Dolmens høj. Efterfulgt af guidet kropsscanning

15.30-16.30
Te/ kaffe og kage- vi bliver og nyder udsigten på Peter Dolmens høj.

Kl. 18.00
Aftensmad (står man selv for).

Kl. 19.30-21.00
Aften-te med fælles hygge, evt. bål  eller Spirituel film (ved dårligt vejr) for dem der har lyst.

Søndag 30. maj

Kl. 8.30
Morgen: mindfulness eller morgenmeditation (ved stranden, skrænten eller udsigtshøjen – varierer og tilpasses vejret).

Kl. 9.00
Morgenmad spises i ferielejlighederne (det står man selv for).

Kl. 10.00-12.00
Natur-mandala på Blushøjgårds strand: Processen indledes med en guidet meditation. Herefter laver vi hver især en mandala af de materialer vi finder stranden eller i nærområdet.   

Kl. 12.00
Frivilligt arbejde – evt. i stilhed efter behov.

Kl. 13.00
Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid, inspireret af ayurveda. Vi spiser sammen og vi tager afsked med hinanden.

Kl. 14.00-16.00
Rengøring af lejligheder og afrejse – tak for denne gang.

Undervisere

Lilian Varada og Søren Bjerregård Andersen (ret til ændringer forbeholdes).

Sådan kan du bo

Blushøjgård er en charmerende gård fra sidst i 1700-tallet som er omdannet til Kursus – og feriecenter. Udover kursusfaciliteterne er der 11 ferielejligheder. 

Fire af kursist-lejlighederne har havudsigt og udgang til stort græsareal der vender mod havet. Den femte lejlighed kaldes ‘Udsigten’ ligger på første sal i hovedhuset. Herfra er der udsigt mod alle fire verdenshjørner. Fra den hyggelige glas-karnap i stuen er der havkig og udsigt over gårdspladsen mod udsigtspunktet, Peter Dolmens høj, Kalesbakke og Æblelunden. 

Til hver lejlighed hører også en terrasse der vender ind mod gårdspladsen. Lejlighederne har køkken/stue, to værelser og mindre badeværelse. 

Du kan bo på:

Deleværelse: 2 personer af samme køn (enkeltsenge)
Dobbeltværelse: For par 
Enkeltværelse: Tillæg ved enkeltværelse: 800 kr. (begrænset antal – vi trækker lod om pladserne blandt de interesserede tre uger før retræte-start). ​

Der vil bo max 4 personer i hver lejlighed.

Du kan se mere om lejlighederne her.

Giv en hånd med 😉

Du har dagligt en opgave af ca. 1 times varighed, da det er med til at skabe fællesskab, holde prisen nede og kan hjælpe med at give en bedre jordforbindelse. Du kan f.eks. være med til at lave den varme mad, hjælpe i haven, noget rengøring – eller måske noget helt andet. Det kan være sidst på formiddagen, eller over middag. 

Transport

Hvis du kommer uden bil er der mulighed for at aftale afhentning i Ebeltoft mod et mindre beløb. 

Fra Århus til Ebeltoft skal du med bus nr. 123. 

Fra København er der mulighed for at tage Flixbus direkte til Ebeltoft (fra 109 kr.) eller Kombardo-bussen fra København til Århus. 

Indkøb

Vi kan arrangere samkørsel ift. madindkøb i Ebeltoft.

Deltagelse og pris

Deltagerantal: Max 20
Pris: 1.950 kr.
Early bird: Hvis du tilmelder dig inden 24. april 2021 får du 10 procents rabat. Pris med rabat: 1.755 kr.
Tillæg ved enkeltværelse: 800 kr. (begrænset antal – vi trækker lod om pladserne blandt de interesserede tre uger før ankomst). Skriv til kontakt@blushojgaard.dk

Hvis prisen er uoverkommelig, kan du ansøge om at få nedsat prisen. Skriv til kontakt@blushojgaard.dk 

Blushøjgård er et nonprofit sted, hvor overskuddet går til humanitært arbejde. De fleste funktioner varetages af frivillige.

Prisen inkluderer:

  • Overnatning på dobbeltværelse i ferielejlighed med havudsigt. 
  • Morgen-mindfulness og meditation
  • Middagsmad – et varmt enkelt økologisk vegetarisk måltid 
  • Eftermiddag kaffe/te og kage lørdag                     
  • Workshops og undervisning
  • Aften-te og hygge-program 🙂

Prisen inkluderer ikke: 

  • Morgenmad og aftensmad og snacks i løbet af dagen – der er gode indkøbsmuligheder i Ebeltoft. Vi kan være behjælpelig med at organisere indkøbstur til Ebeltoft. 
  • Sengelinned, håndklæde, viskestykke og karklud. Medbring dit eget.  
  • Nada Øreakupunktur (30 kr. Beløbet betales direkte til humanitært hjælpearbejde)

Tilmelding og betaling

Tilmelding:
Send en mail senest 14. maj 2021 til kontakt@blushojgaard.dk for at høre om der er plads. Oplys følgende: Navn, E-mail, telefonnummer, evt. ønske om bestemt værelseskammerat eller enkeltværelse. Hvis du har nogle specielle ønsker, kan du også skrive dem i tilmeldingsmailen, så vil vi se om vi kan imødekomme dem. 

Samkørsel:
Hvis du har plads i din bil eller søger et lift, så skriv det også gerne i mailen, så vil vi forsøge at koordinere. 

Betaling: 
Når du har fået tilsagn om, at der er plads, indbetales det fulde beløb på: reg. nr.: 8401 kontonummer: 0001185281 Husk at skrive dit navn og “Weekend-retræte 28.-30. maj 2021” ved overførslen. 

Afbestillingsbetingelser:
I tilfælde af afbud indtil 3 uger før ankomst tilbagebetales det indbetalte beløb minus afbestillingsgebyr på 750 kr. Ved afbud senere end 3 uger før kursusstart, refunderes det indbetalte beløb ikke. Pladsen kan evt. overdrages til en anden – husk at give besked i sådan et tilfælde.

Corona forbehold

Vi efterlever naturligvis Sundhedsstyrelsens gældende regler og vil hele tiden justere efter disse. Hvis vi grundet restriktioner må aflyse, får du det fulde beløb retur.